drivee

drivee

Hjælpecenter

Intelligente ladeløsninger

Min ladeboks leverer ikke nok effekt (kW)

Author: Kristoffer 225 views

Hvorfor oplever du nedsat ladehastighed?

Oplever du problemer med at din ladeboks ikke leverer nok effekt, så kan det skyldes flere forskellige årsager. I det følgende kan du læse mere omkring mulige årsager, som kan medføre langsom opladning.

Ladekabel

Oplever du problemer med opladningshastigheden, så skal du kontrollere, at dit ladekabel kan levere den mængde strøm, som din ladeboks er indstillet til. Jo mere strøm som ladekablet skal levere, des større kabel skal du bruge – og for at opretholde sikkerheden under opladning er der en indbygget måler i elbilen, som måler modstanden i ladekablet. Denne modstand fortæller elbilen hvor meget strøm den kan trække gennem kablet. Det er en automatisk sikkerhedsfunktion, som sørger for at kablerne ikke overophedes. 

Benytter du dig af mormorladeren, så skal du passe på, da denne funktion ikke er en mulighed, og der er større risiko for overophedning.  

Koldt batteri

Batterier arbejder generelt bedst ved temperaturer omkring 25-40 grader. Derfor kan du møde nogle problemer om vinteren, hvis dit batteri er helt koldt i forhold til opladningshastighed. En lav batteritemperatur vil derfor modarbejde en hurtig og effektiv opladning. Alle nye elbiler i dag er udstyret med både batterivarmer og batterikøler for at modvirke problemet. Du kan derfor opleve markant nedsat ladehastighed. 

SoC – State of Charge

Dette udtrykker dækker over procentdelen af ​​batteriniveauet. Hvis dit batteri allerede har en høj SoC/procentdel, er batteriet ikke altid villig til at tage opladning ved normale hastigheder, dette påvirkes også af kulde. Mange batterier lader bl.a. langsommer fra 80% til 100%. 

Forkert opsætning backend-systemet

Vi opsætter altid ladeboksen inden/under installation hvilket sommetider kan resultere i fejl. Derfor kan du opleve at ladeboksen er indstillet til at kunne levere en lavere hastighed end den reelt kan. I denne situation skal vi blot ændre indstillingen i vores backend hvorefter ladeboksen kan levere maksimal tilladt effekt. 

Lastbalancering

Er der andre elbiler, som oplader på samme system? Så kan du godt opleve, at lade-systemet automatisk drosler effekten ned for at overholde den maksimalt tilladte effekt for hele ladeløsningen.