drivee

drivee

HJÆLPECENTER

Vi hjælper dig videre

Docly

Zaptec app

Estimeret læsning: 3 minutter 598 visninger

Guide til indstilling af Zaptec appen

Du kan tilføje din Zaptec GO ladeboks både i drivee appen og i Zaptec appen. På den måde kan du opnå endnu mere kontrol over din hjemmelader. Husk dog, at drivee appen er førsteprioritet såfremt du skal have elafgiften tilbagebetalt – det er herinde, at vi aflæser dit forbrug, og laver en rapport over din refusion hvert kvartal. 

Tilføj din ladeboks i Zaptec appen

For at tilføje din ladeboks i Zaptec appen skal du først downloade Zaptec appen. Den finder du på App Store eller Google Play. Følg processen nedenfor:

  1. Download Zaptec app
  2. Opret ny brugerprofil i Zaptec appen med din e-mail
  3. Anmod om tiladelse til at bruge ladeboksen til info@drivee.dk
  4. Herefter giver vi din e-mail adgang til ladeboksen
  5. Tillykke! Din ladeboks er nu tilføjet, og du kan finde den under “Chargers” i Zaptec appen. 

Indstil ECO-MODE i Zaptec appen

Med ECO-MODE kan du oplade med Zaptec’s egen app ud fra hvornår strømprisen er billigst på dagen. Du skal blot indstille et tidspunkt for afgang samt det ønskede antal kWh, som du vil oplade. Følg nedenstående proces:

  1. Åbn Zaptec appen
  2. Tryk på “Chargers” i menubjælken i bunden
  3. Tryk ind på din ladeboks
  4. Tryk på “Zaptec services”
  5. Tryk på “ECO MODE”
  6. Indstil ECO-MODE og aktivér funktionen
  7. Påbengynd opladningen fra drivee appen

Når du har indstillet ECO-MODE i Zaptec appen vil ladeboksen altid følge den tidsplan, når ECO-MODE funktionen er aktiveret. Du skal manuelt deaktivere den, hvis du ønsker at oplade nu og her. 

Husk at du stadig skal godkende opladningen i drivee appen når du ønsker at starte opladningen. Herefter vil ladeboksen holde bilen vågen indtil start-tidspunktet nås. 

Lås ladekabel permanent i Zaptec appen

Du har mulighed for at låse dit ladekabel permanent fast i ladeboksen, såfremt du ikke ønsker at tage det frem og tilbage fra bilen. Du kan låse det fast ved at følge processen nedenfor:

  1. Åbn Zaptec appen
  2. Tryk på “Chargers” i menubjælken i bunden
  3. Tryk ind på din ladeboks
  4. Tryk videre ind på din ladeboks under “connected chargers”
  5. Aktivér “Lock charging cable” funktionen

Så har du låst kablet permanent fast i ladeboksen. Hvis du ønsker at frigive det igen skal du deaktivere funktionen.